|
Delt note |
(Research):Hvad var LAB
Den opmærksomhed, man havde skænket arbejdsløsheden før krigen, var for lidet at regne mod den korstogsstemning, der op i 1940, og som ikke mindst blev båret frem af L.A.B. - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Foreningen var kommet til verden kort før krigen, og dens formand og mest ildfulde fortaler var den 43-årige højesteretssagfører Valdemar Hvidt. Hans inspiration var et kristeligt -socialt grundsyn, som han delte med den jævnaldrende kordegn H. C. Kofoed ved Christi kirken på Christianshavn. Kofoed havde taget kampen mod arbejdsløsheden op ved at åbne sin vaskekælder for de ledige - et initiativ, der førte til oprettelsen af Kofoeds Skole, hvor formålet var at sætte folk, der forsumpede i ledighed, i gang igen. Hvidt be et ukueligt lyssyn. Nationaløkonomernes hændervridende jeremiader over konjunkturernes ugunst og Danmarks fattigdom på råstoffer imponerede ham ikke. Hvis arbejdet ikke kom af sig lingeri kun en ma
skering af den faktiske ledighed, og skønt der blev udbetalt en vis godtgørelse for fridagene, medførte den uvægerlig et betydeligt løntab.
Man ventede sig også mere af beskæftigelsesforanstaltningerne, og her kom pengene for alvor til at rulle. I 1938 havde man opret den første lejr for arbejdsløse unge, og nu voksede antallet hastigt til 26. Det blev stærkt understreget,
at opholdet var frivil men i betragtning af, at unge, der nægtede at tage ophold i lejrene, blev frataget enhver understøttelse, var det så som så med frivilligheden. Som noget helt nyt tog staten for første gangfilmen i brug som propaganda og udsendte Ungdom i Arbejde - en syv minutters kortfilm, der animerede storbyens aspargesblege ynglin til at melde sig og genvinde kræfter samt initiativ i lejrene. I fil slutning så man en ung mand forlade lejren igen - red
e til at tage fat ude i det »virkelige« liv; men filmens karske idyl blev modsagt af temmelig mange avisskriverier om undvigelsesforsøg og disciplinære foranstaltninger.
Alt i alt var selv de 26 lejre for lidt, når det drejede sig om at opsuge de store masser af arbejdsløse. Så var der mere forslag i de egentlige beskæftigelsesforanstaltninger - fortrinsvis omfattende skovl- og trillebørsarbejder som tørlægning af vandsyge arealer, plantning af læhegn, planering af gamle mergel- og grusgrave m.v. Det danske Hedeselskab, der havde erfaringen, kastede sig ud i opgaverne med råd og dåd, og landvindingsfanatikere fremsatte i 1942 forslag om at forbinde Langeland, Tåsinge og Ærø med dæmninger og tørlægge det sydfynske øhav; men det kom der heldigvis ikke noget ud af.selv, skulle man gå ud og finde det; der var altid en grøft, der skul graves, et hus, der trængte til maling. »L.A.B.'s opgave er en supplerende opgave«, skrev han i juli 1940. »Der er andre, hvem ansvaret for at udnytte vor ledige arbejdskraft først og fremmest påhviler. Vor opgave er at sætte ind på de områder, hvor andre ikke handler, og hvor handling er påkrævet«. Handling var nøg og samarbejde løftestangen. Et halvt hundrede lokalfore landet over var på udkig efter opgaver og fandt dem også - først og fremmest spildindsamlingen, der begyndte kun få uger efter besættelsen, og som med et slag gjorde L.A.B. kendt, ja lige populær. Den gamle førkrigs-klunser, der med sin kæp gen de skraldespandene for klude og flasker, blev udkonkur af L.A.B.-manden med den store ladcykel, der yderligere tog køkkenaffaldet. Det var også L.A.B., der opdagede Danmarks glemte brændselsreserver, nemlig stød - dvs. stubbe og rødder af fældede træer, som bare blev efterladt i jorden. Stødoptagning gav beskæftigelse til mange gennem et par år, og derefter gik man i lag med at rydde skovene for affald. Spildindsamlingen foregik i samarbejde med kommunerne, der stillede egnede pladser til rådighed, så affaldet kunne sorteres, og køkkenskraldet specielt koges til svinefoder - (nok til 20.000 svin i hele landet) - og stødoptagningen foregik efter aftale med skovejerne; men som Valdemar Hvidt bestandigt understregede var det ikke L.A.B.'s hovedformål selv at organisere arbejde, det måt andre tage sig af - det være sig private erhvervsdrivende, kom amter eller stat. Det blev staten, der lagde for. Inden maj måned var gået til ende, havde man vedtaget to store lovkomplek til imødegåelse af krisen, nemlig loven om arbejdsfordeling og loven om beskæftigelse. Navnlig den sidste blev dyr; man begynd småt med at tegne et statslån på tyve millioner kroner til financiering af virksomheden. Året efter udbød man obligationer for yderligere 277 millioner - det største lån, den danske regering nogensinde havde optaget. Det blev overtegnet på fådage; nogle havde åbenbart penge nok og svært ved at placere dem.
Arbejdsfordeling betød, at man kunne gå ned i arbejdstid med f.eks. en dag om ugen og derved give plads for andre. Det blev en del brugt. Endnu i begyndelsen af 1945 gav det fordelte arbejde beskæftigelse til 33.000; men der var også andre
muligheder. Nogle virksomheder nedsatte arbejdstiden på betingelse af, at medarbejderne anvendte de overskydende timer til at dygtiggøre sig i stedet - eller at hele personalet i flok og følge gik til gymna En del bagersvende tog kursus i brugen af det triste inden mel - (specielt hveden, der savnede det amerikanske hve høje indhold af gluten, stillede store krav til en giffelsnedker) - og tobaksfabrikkerne strakte lagrene ved at forlænge påskeferien med
en hel måned. Nekrologen siger norman stammer fra V. Assels på mors
og blev uddannet i skive at han kommer i arbejde i Holstebro ca 1911-12
hos en grosserer Chr Pedersen |