Fred Oscar Renwick Theodor Unden Norman Assels, 18901949 (aged 59 years)

Name
Fred Oscar Renwick Theodor Unden Norman /Assels/
Given names
Fred Oscar Renwick Theodor Unden Norman
Surname
Assels
Name
Fortuna //
Given names
Fortuna
Birth
Family status
Birth of a sister
Death of a mother
Birth of a son
Birth of a daughter
Birth of a son
Dansk Indfødsret
June 30, 1922 (aged 32 years)
Death of a father
Occupation
Forretningsfører hos CV Opel
1930 (aged 39 years)
Death of a wife
Death of a brother
Marriage
Udrejst til USA
FAM:_MARRIED
Death
Cause of death: Nyrelidelse
Address: Metropollitan hospital
Name of addressee: Metropollitan hospital
INDI:DEAT:ADDR:MAP:LATI: N34,037778
INDI:DEAT:ADDR:MAP:LONG: W118,28336
Burial
Family with parents
father
18541925
Birth: 1854 Ukendt Sted Og Dato
Death: May 25, 1925Sted Ukendt
mother
18571906
Birth: December 10, 1857Sted Ukendt
Death: March 13, 1906Sted Ukendt
Marriage Marriagebefore 1886Ukendt Sted Og Dato
1 year
elder brother
18861940
Birth: about 1886 32 28 Ukendt Sted Og Dato
Death: May 18, 1940Usa ukendt sted
3 years
elder sister
1888
Birth: 1888 34 30 Ukendt Sted Og Dato
Death:
2 years
himself
Normand Assels
18901949
Birth: February 2, 1890 36 32 Gateshead Newcasle upon Tyne
Death: September 27, 1949Calafonien Los Angeles, usa
5 years
younger sister
1894
Birth: 1894 40 36 Ukendt Sted Og Dato
Death:
Family with Helene Maren Agnes Lind Jensen
himself
Normand Assels
18901949
Birth: February 2, 1890 36 32 Gateshead Newcasle upon Tyne
Death: September 27, 1949Calafonien Los Angeles, usa
wife
son
media/007-morten_johannes_assels.jpg
19161993
Birth: August 23, 1916 26 26 Holstedbro
Death: December 23, 1993
17 months
daughter
media/012-nicolette_assels.jpg
19181964
Birth: January 7, 1918 27 27 Holstebro
Death: December 7, 1964Aalborg
21 months
son
19192009
Birth: October 1, 1919 29 29 Sted Ukendt
Death: May 2009Fakse
son
Private
Family with Caroline Christine Hansen
himself
Normand Assels
18901949
Birth: February 2, 1890 36 32 Gateshead Newcasle upon Tyne
Death: September 27, 1949Calafonien Los Angeles, usa
wife
media/006-caroline_hansen.jpg
19021996
Birth: December 11, 1902 41 39 Lemvig
Death: April 1, 1996Garden Grove Calafonia USA
Marriage MarriageNovember 30, 1940Holstebro
Adolph Bernhard Rasmussen + Caroline Christine Hansen
wife’s husband
media/029-adolf_bernhard_rasmussen.jpg
18911937
Birth: January 29, 1891 45 38 Herning
Death: July 4, 1937Lemvig
wife
media/006-caroline_hansen.jpg
19021996
Birth: December 11, 1902 41 39 Lemvig
Death: April 1, 1996Garden Grove Calafonia USA
stepdaughter
Private
Birth
Shared note

Nekrolog fra Holstebro Socialdemokrat

HOLSTEBRO
Ved Forretningsfører Assels død. Som i går omtalt er forretnings fører Assels, tidligere Holstebro, afgået ved døden i Los Angeles. Forretningsfører Assels havde i en del år været stærkt plaget af sygdom, og det var en nyrelidelse, som medførte døden. Han var klar over, aten operation var nødvendig, men skønt han fandt sig ualmindelig godt tilpas i sit nye fædreland, uagtet emigrationen skete i så sen en alder, havde Assels ikke så stor tiltro til de amerikanske læger. Derforhavde han skrevet til en søn, at han agtede sig tilbage til Danmark en tid for at 'blive opereret. Det nåede han altså ikke. En nyresten satte sig fast og førte til en forgiftning, som havde døden til følge. Afdøde stammede fra Vester Assels, Mors, og fik sin uddannelse i en købmandsforretning i Skive. For Ca. 37 år siden kom Assels til grosserer Chr. Pedersen, Holstebro, og senere blev han forretningsfører for Obel. En slem leddegigt tvang ham til at opgive sin stilling for at blive pensionist, men han havde alligevel ting 'at tage sig til, fordi lediggang ikke lå for ham. L. A. B., Holstebro, havde i ham en dygtig forretningsfører og ligeså oplysningsforbundet for handel og håndværk. For tre år siden emigrerede han til U. S. A., og efter et kort besøg herhjemme vendte Assels tilbage til Los Angeles, hvor han dels var inspektør for et stort ejendomskompleks og dels drev agenturforretning i manufaktur Assels var almindelig afholdt af alle, han kom i berøring med. Han var en skattet selskabsmand' og en mand, der 'havde mange interesser. Arbejdet i L.A.B., og det lidet heldige kommunestyre i Holstebro før 1946 førte med sig, at Assels i 1945 indmeldte sig i socialdemokratiet. Han var ikke bange for at skifte stade trods sin modne alder, når han så, at det var det rigtige, han søgte over til. Assels var en meget interesseret motormand, og i en årrække var 'han jurisdiktionsformand for F.D.M. Endvidere var Assels et meget interesseret medlem af Odd Fellow ordren hvor han har indtaget store og betroede opgaver Afdøde efterlader hustru og 4 børn af første ægteskab, hvor han var gift med' en datter af fhv. kasserer på Holstebro Svineslagteri, Morten Jensen.Tre af børnene er sønner, og de er alle bosat i København, en er farmaceut, en driver mekanisk værksteds og en kolonialhandel. En datter er gift i Ålborg, sin efterladte hustru blev assels gift med for en halv snes år siden, Hun var enke efter

Definationen af L.A.B ifgl Lademans Leksikon
Landsforeningen til Arbejds Bekæmpelse: LAB; dansk organisation 1939-65. Gjorde under 2. verdenskrig en betydelig indsats ved at organisere spildind tøjreparation m.m., samt ved at igangsætte boligbyggeri; se indført
es fiskeensilagefabrika husmoderafløsningsinstitutio samt, i samarbejde med de en kommuner, genoptræning af erhvervshæmmede. Adskillige af landsforeningens aktiviteter videre af selvstændige selskaber.

Shared note

(Research):Hvad var LAB
Den opmærksomhed, man havde skænket arbejdsløsheden før krigen, var for lidet at regne mod den korstogsstemning, der op i 1940, og som ikke mindst blev båret frem af L.A.B. - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Foreningen var kommet til verden kort før krigen, og dens formand og mest ildfulde fortaler var den 43-årige højesteretssagfører Valdemar Hvidt. Hans inspiration var et kristeligt -socialt grundsyn, som han delte med den jævnaldrende kordegn H. C. Kofoed ved Christi kirken på Christianshavn. Kofoed havde taget kampen mod arbejdsløsheden op ved at åbne sin vaskekælder for de ledige - et initiativ, der førte til oprettelsen af Kofoeds Skole, hvor formålet var at sætte folk, der forsumpede i ledighed, i gang igen. Hvidt be et ukueligt lyssyn. Nationaløkonomernes hændervridende jeremiader over konjunkturernes ugunst og Danmarks fattigdom på råstoffer imponerede ham ikke. Hvis arbejdet ikke kom af sig lingeri kun en ma
skering af den faktiske ledighed, og skønt der blev udbetalt en vis godtgørelse for fridagene, medførte den uvægerlig et betydeligt løntab.
Man ventede sig også mere af beskæftigelsesforanstaltningerne, og her kom pengene for alvor til at rulle. I 1938 havde man opret den første lejr for arbejdsløse unge, og nu voksede antallet hastigt til 26. Det blev stærkt understreget,
at opholdet var frivil men i betragtning af, at unge, der nægtede at tage ophold i lejrene, blev frataget enhver understøttelse, var det så som så med frivilligheden. Som noget helt nyt tog staten for første gangfilmen i brug som propaganda og udsendte Ungdom i Arbejde - en syv minutters kortfilm, der animerede storbyens aspargesblege ynglin til at melde sig og genvinde kræfter samt initiativ i lejrene. I fil slutning så man en ung mand forlade lejren igen - red
e til at tage fat ude i det »virkelige« liv; men filmens karske idyl blev modsagt af temmelig mange avisskriverier om undvigelsesforsøg og disciplinære foranstaltninger.
Alt i alt var selv de 26 lejre for lidt, når det drejede sig om at opsuge de store masser af arbejdsløse. Så var der mere forslag i de egentlige beskæftigelsesforanstaltninger - fortrinsvis omfattende skovl- og trillebørsarbejder som tørlægning af vandsyge arealer, plantning af læhegn, planering af gamle mergel- og grusgrave m.v. Det danske Hedeselskab, der havde erfaringen, kastede sig ud i opgaverne med råd og dåd, og landvindingsfanatikere fremsatte i 1942 forslag om at forbinde Langeland, Tåsinge og Ærø med dæmninger og tørlægge det sydfynske øhav; men det kom der heldigvis ikke noget ud af.selv, skulle man gå ud og finde det; der var altid en grøft, der skul graves, et hus, der trængte til maling. »L.A.B.'s opgave er en supplerende opgave«, skrev han i juli 1940. »Der er andre, hvem ansvaret for at udnytte vor ledige arbejdskraft først og fremmest påhviler. Vor opgave er at sætte ind på de områder, hvor andre ikke handler, og hvor handling er påkrævet«. Handling var nøg og samarbejde løftestangen. Et halvt hundrede lokalfore landet over var på udkig efter opgaver og fandt dem også - først og fremmest spildindsamlingen, der begyndte kun få uger efter besættelsen, og som med et slag gjorde L.A.B. kendt, ja lige populær. Den gamle førkrigs-klunser, der med sin kæp gen de skraldespandene for klude og flasker, blev udkonkur af L.A.B.-manden med den store ladcykel, der yderligere tog køkkenaffaldet. Det var også L.A.B., der opdagede Danmarks glemte brændselsreserver, nemlig stød - dvs. stubbe og rødder af fældede træer, som bare blev efterladt i jorden. Stødoptagning gav beskæftigelse til mange gennem et par år, og derefter gik man i lag med at rydde skovene for affald. Spildindsamlingen foregik i samarbejde med kommunerne, der stillede egnede pladser til rådighed, så affaldet kunne sorteres, og køkkenskraldet specielt koges til svinefoder - (nok til 20.000 svin i hele landet) - og stødoptagningen foregik efter aftale med skovejerne; men som Valdemar Hvidt bestandigt understregede var det ikke L.A.B.'s hovedformål selv at organisere arbejde, det måt andre tage sig af - det være sig private erhvervsdrivende, kom amter eller stat. Det blev staten, der lagde for. Inden maj måned var gået til ende, havde man vedtaget to store lovkomplek til imødegåelse af krisen, nemlig loven om arbejdsfordeling og loven om beskæftigelse. Navnlig den sidste blev dyr; man begynd småt med at tegne et statslån på tyve millioner kroner til financiering af virksomheden. Året efter udbød man obligationer for yderligere 277 millioner - det største lån, den danske regering nogensinde havde optaget. Det blev overtegnet på fådage; nogle havde åbenbart penge nok og svært ved at placere dem.
Arbejdsfordeling betød, at man kunne gå ned i arbejdstid med f.eks. en dag om ugen og derved give plads for andre. Det blev en del brugt. Endnu i begyndelsen af 1945 gav det fordelte arbejde beskæftigelse til 33.000; men der var også andre
muligheder. Nogle virksomheder nedsatte arbejdstiden på betingelse af, at medarbejderne anvendte de overskydende timer til at dygtiggøre sig i stedet - eller at hele personalet i flok og følge gik til gymna En del bagersvende tog kursus i brugen af det triste inden mel - (specielt hveden, der savnede det amerikanske hve høje indhold af gluten, stillede store krav til en giffelsnedker) - og tobaksfabrikkerne strakte lagrene ved at forlænge påskeferien med
en hel måned.

Nekrologen siger norman stammer fra V. Assels på mors
og blev uddannet i skive at han kommer i arbejde i Holstebro ca 1911-12
hos en grosserer Chr Pedersen

Shared note

(Medical): Forretningsfører Assels havde i en del år været stærkt plaget af sygdom, og det var en nyrelidelse, som medførte døden. Han var klar over, aten operation var nødvendig, men skønt han fandt sig ualmindelig godt tilpas i sit nye fædreland, uagtet emigrationen skete i så sen en alder, havde Assels ikke så stor tiltro til de amerikanske læger.

Media object
Normand Assels
Normand Assels
Note: Billede fra hans pass
Media object
media/1945_kalender_fortuna_01.jpg
media/1945_kalender_fortuna_01.jpg
Media object
media/1945_kalender_fortuna_02.jpg
media/1945_kalender_fortuna_02.jpg
Media object
media/fortuna_birthcertificate.jpg
media/fortuna_birthcertificate.jpg