Mit familietræ

Imigreret til USA i året 1915

(Research):Var hjemme med et par nye "Hænder " til Guldberg?
Stig Guldberg, 1916-80, dansk pædagog. Guldberg mistede som ung gardehusarofficer i 1947 begge hænder, da han som sprængningsekspert ved Gardehu-sarkasernen i Næstved sprængte en skorsten bort under en brand på herregården Ravn-strup. Dynamitten - der var krigsmateriel og ikke pålidelig - sprang mellem hænderne på ham og satte en stopper for Guldberg militære karriere.
Tre år senere tog han initiativet til sine lejre for handicappede børn - et arbejde, han gennemførte i 30 år til sin død. Udgangspunktet i Guldbergs arbejde var en sikker tro på, at livet sagtens lader sig leve trods et handicap - blot man ikke fokuserer på, hvad man har mistet, men hvad man har tilbage. Og frem for alt selv erkender, at man ikke er et andet menneske, fordi man ikke har det statsautoriserede antal arme og ben, som Guldberg udtrykte det.
"90 procent af et menneskes handicap - fysisk eller psykisk - sidder oven over øjenbrynene," var en af de læresætninger, han introducerede i sine mange foredrag og artikler, i radio- og tv-udsendelser - han stod bl.a. bag en serie i radio- og tv med skuespilleren Jesper Klein - og i sine to bøger. Holdningen prægede børnenes ophold i lejrene - typisk ophold af fire-fem ugers varighed, hvor deltagerne blev kastet ud i en lang række aktiviteter, de - og endnu mindre deres ofte overbeskyttende forældre - ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, de kunne præstere.
For de fleste af disse børn blev et ophold i en Guldberg-lejr starten på et helt nyt liv, hvor de lærte, at handicappet ikke er så vigtigt - det er personligheden, der afgør, hvordan man lever sit liv. Guldberg var selv det bedste tænkelige eksempel på, at et handicap kan overvindes. Med sine to armstumper - poter, som de hed i familien, for poter er et positivt ord, mens "stumper" antyder noget ikke-komplet - kunne han klare hvad som helst. Skrive, køre bil, knappe knapper, tænde cigaretter, skænke en snaps - og drikke den uden hjælp! I alt, hvad han lærte mennesker om at omgås et handicap - dets eget eller andres - var humoren et vigtigt redskab. Den var ofte sort - men den forløste.