Mit familietræ

LØRDAG DEN 3. MARTS 1934 Ringkøbing Amts Dagblad

40 Aar som Mester i Ringkøbing
Blikkenslagermester Feddersen fortæller om Blikkenslagerflaget

Faget et Fag, der i vore dage kun er en afglans af hvad de i sin tid var
,,Vi er ikke B1ikkens1agere mere, men installatører "
I Morgen, Søndag den 4. Marts, kan Blikkenslagermester J. N. Feddersen, Ringkøbing, fejre 40 Aars Jubilæum som Håndværksmester i Ringkøbing.Når man ser den stovte og kraftige Blikkenslagermester, falder man næppe på, at han allerede i et så langt Åremål har været forretningsdrivende i Ringkøbing. Hr. F. kom til Ringkøbing med et Par bare Næver, som man siger, men han var dygtig i sit Fag, var vant til at arbejde fra tidligste Morgen til sen Aften, ofte det meste al Søndagen med, og havde en stærk Vilje til at arbejde sig frem, og skønt det kneb hårdt i de første År, lykkedes det ham efterhånden at oparbejde en god Forretning, der som årene gik blev et solidt foretagende der i fuldt mål be1ønnede. sin Skaber.Blikkenslagermester F. er født i et Små kårs hjem i Varde 1865 og da der var mange Børn i Hjemmet, måtte Børnene tidligt ud blandt fremmede for selv at tjene til Føden og Klæderne. Allerede som 10 Aars Gut kom F. ud blandt fremmede, og fra denTidklarede han sig selv. Han kunde endog støtte sine Forældre med en Skilling al og til, og da han skulde konfirmeres, kunde han selv betale sit Konfirmationsstøj.Hvorledes gik det til, at De korn til Blikkenslager-flaget, spørger vi Jubilaren? Det har jeg altid haft Lyst til! Jeg kom ganske vist først i Lære hos en Bager, men det passede mig ikke. Det var heller ikke ret hyggeligt, for vi var to Svende og tre Lærlinge på dette Sted, og vi havde ikke alene fælles Værelse, men også fællesSeng, og det var jo ikke videre godt. Følgen blev., at vi Lærlinge som Regel sov på nogle Mel sække i Bageriet. Hvornår kom De så til Blikkenslagerflaget? Da jeg var konfirmeret. kom Jeg i Lære i 1880, hos Blikkenslagermester Z. Thomsen i Varde. Efter 4 Aars Læretid arbejdede jeg som Svend i 1½ År og rejste så til København. Her var imidlertid intet Arbejde, og jeg korn til Slagelse, hvor jeg fik Arbejde hos en Kobbersmed i nogle måneder De har vel været i udlandet- Ja, og det skete netop efter Op. holdet i Slagelse. Jeg tog med Damper fra Korsør til Kiel og gik herfra til Hamborg. Her fik jeg Arbejde flere Steder, lavede Kobberskilte, Reklameskilte o. m. a. Dernæst fik jeg Arbejde ved en Skibs-blikkenslager og fremstillede bl.a. Skibslanterner.Senere gik Turen til Berlin, hvor jeg var i 3 År, deraf en Vinter på en Blikvarefabrik. I øvrigt arbejdede jeg vedBygningsarbejde. - Hvornår vente de tilbage til Danmark? I 1890 rejste jeg tilbage til min gamle Læremester i Varde. Mine Forældre, som jeg hele Tiden havde hjulpet, vilde gerne have mig tilbage. Min Fader døde, og kort efter døde også minModer. Jeg tog nu til Ringkøbing for at tage fat for egen Regning.- Hvor fik De den første Forretning I Ringkøbing ? Ved Siden af, hvor jeg nu bor, nemlig i Nr. 12, hvor Gartner Hvid bor. Her havde jeg Lejlighed og Butik, men Værkstedet var i Skomager Banks Bag bygning. Det var imidlertid for småt, og et Aars Tid efter købte jeg en grund at Bagermester Lund og Boghandler N. P. Holm - det er altså på dette Sted, hvor jeg nu bor - og byggede en 1-Etages Ejendom. - Jeg havde giftet mig i 1896, og vi tog nu Bopæl her og fik Forretningen arbejdet så godt op, at det efterhånden blev for små lokaler det var jo den gang, da der var meget at gøre på et Blikkenslagerværksted og stor Butikshandel- Hvornår skete så Udvidelsen? I 1900 rev jeg Bygningen ned og byggede min nuværende Ejendom, som bedre svarede til den Forretning, der efterhånden var bleven. Den Gang og de, følgende År indtil Krigen var Bygningen passende at Størrelse, men nu er den jo alt for stor til det Hjemmearbejde, der er i Dag.- Er det Maskinerne, der gør det? Netop! Nu er det meste Fabriksarbejde, og man har så godt som aldrig et Stykke gammeldags Værkstedsarbejde. Vi er ikke Blikkenslager. mere, men Installatører! - Hvad fremstilledes der den Gang? Alt muligt, lige fra Kafekander og Kasseroller til Sier og Transport-spande.- De blev Vand- og Gasmester? Ja, 1894 blev Gasværket bygget, og her fik jeg alt Installationsarbejdet. Jeg blev nu Gasmester, og senere hen også Vandmester.- Hvorledes var Arbejdstiden, da De var i Lære? Fra Kl. 6 Morgen til Kl. 7 Aften.Derefter Akkordarbejde til Kl. 11-12 om Aftenen og, til Kl. 4 Søndag Eftermiddag. Det var i den travle Tid, det var således. Der skulde bestilles noget; men så kunde der også tjenes en god Ekstraskilling.- Hvad var Lønnen? Som Svend i Varde fik jeg i sin Tid 6 Kr. om Ugen samt Kost og Logi; men så var der ofte Akkordarbejde på Transportspande, og vi kunde da drive det op til 44 Kr. i Ugen. Den Gang var Håndværket navnlig Blik- og Rør arbejde, medens det nu udelukkende er Bygnings- ogo Installationsarbejde. Følgen heraf er bl.a. blevet den, at en Svend i vore Dage næppe er i Stand til at arbejde i Blik. Blikarbejdet er noget af det sværeste indenfor Faget og kræver en meget skånsom og forstående Behandling, omdet skal lykkes.- Hvad beskæftigede De dem med i Tyskland? Hovedsagelig Zinkarbejder. Vi lavede en Mængde Vindfløje, Gesimser, Palmetter, Kviste, Frontspidser osv. Lønnen var til at begynde med 21 Mark, men gik op til 27 Mark, som var højeste Løn; og den opnåede jeg.- Hvilke større Arbejder bar De haft herfra? Jeg har haft Banens Arbejde fra 1894 til 193O, da jeg målte opgive dette på Grund al Sygdom. Endvidere bl.a. Blikkenslagerarbejdet på Sparekassen, Landbobanken, Dagbladet og Eriks hus samt på Administrationskontoret i Struer og Sygehuset i Lemvig.- De har uddannet mange Svende? Ja, det har jeg! Jeg bar haft både tyske og danske Svende i min Tid. I en Årrække havde jeg indtil tre Svende og et Par Lærlinge, men det er jo nogle Dage siden - og nu er der til Tider næppe Arbejde nok til, min Søn. I øvrigt hjælpes vi ad med Arbejdet, men jeg bar ikke de Kræfter mere, som jeg engang var i Besiddelse af.- De har haft gode Kræfter? Å, ja! Engang løftede jeg en Jernstang - en "Atletstang", i hvilken der hang tre Mand. Det var en Vægt på 700 Pund. Men min Broder, som arbejdede hos mig. den gang, løftet 1000 pund på samme måde Vi var sammen med nogle andre Ringkøbingsborgere Medlemmer al en stedlig Atletklub og gav Opvisninger bl.a. i Ulfborg og Holstebro hvortil vi tog pr. Landauer. Ja, det var den Gang, men da var man heller ikke mere end 29 År, og nu er man jo noget over det dobbelte.- Har De haft offentlige Hverv? Ikke at Betydning. Jeg har været i Håndværker foreningens Bestyrelse i flere År, Formand for Ringkøbing Sangforening i 18 År - og så har jeg været Afholdsmand i 42 År, men dette sidste kommer jo egentlig ikke dette Spørgsmål ved.Hr. Feddersen viser os sluttelig forskellige smukke Arbejder, han har fremstillet, bl.a. en Kobber-kaffekande, der er hamret ud. Det er - siger han egentlig trist nok, at det gode gammeldags" Blikkenslagerarbejde så fuldstændig er fortrængt at Fabriksarbejdet, men det har Tiden ført med sig. Det gamle kommer sikkert aldrig i Højsædet mere! Det er et godt Stykke Arbejde, Blikkenslagermest er Feddersen kan se tilbage til på sin Jubilæumsdag. Det har ikke været lige let altid - navnlig i de første År i Ringkøbing var der. store Vanskeligheder at overvinde. Men en stærk Vilje og et ubøjeligt Arbejdsmod vandt Sejren, så Hr. F. s
om en selvhjulpen Mand arbejdede sig frem i første Række. Den agtede og afholdte mand vil sikkert på sin jubilæumsdag blive genstand for stor opmærksomhed ikke mindst fra den by, hvis gode borger han er (-Ib.)