Hans Christensen Spangsberg var vel en søn af den Christen Gregersen, der
omkring 1660 blev fæster på den ene halvdel af Spangsberg gården, og som 1661
var sandemand.Hans Christensen Spangsberg kom til Strandby i slutningen af l69Oerne (ef- tor 1696). Han var først fæster af Ryttergården, men d. 24. april 2703 købte han af borgmester Casper Christopher Castensen i Ribe gården (hartkorn 5 tdr. 5 skp. 2 fjdk. 0 alb.) til selveje for 379 rdlr. De følgende år købte han flere gårde, således at han 1728 opføres som ejer af 23 tdr. hartkorn. Hans Christensen Spangsberg var tillige fuldmægtig hos amts forvalter Duche i Ribe. Denne skulle opkræveskattekornet, som bønderne måtte yde. Til at modtage det opmålte korn benyttede han Hans Christensen Spangsberg. For at spare bønderne for at køre den lange vej, kunne de få lov til at levere det ved nærmeste ladeplads, hvorfra det så blevsejlet til bestemmelsesstedet; men så måtte de betale opmål, som er top på hver fjerde td. rug og 24 fjdk. på hver td. havre. Skulle de køre en længere vej med det, slap de fri for opmål. Nu gik der snak om, at Hans Spangsbergs måletønde ik
ke var, som den skulle være, "den er ikke brændt", og at han tog ulovligt opmål, hvorved han ikke alene berigede sig selv, men også Duche, der skulle være vel vidende om det svigagtige forhold.
NOTP
CONC Historien begynder med, at præsten i Jerne, Miaturin Castensen, er kaldt til en dødssyg kone i Strandby for at berede hende. Ved en sådan lejlighed lader det til, at byens folk på den tid samledes for at deltage i den dermed forbundne guds
CONC tjeneste. Ved ankomsten savner præsten Hans Spangsberg og hustru, og han spørger om, hvor de er henne. Han får det svar, at Hans Spangsberg er på Fanø, hans hustru er svag. Præsten siger så: "Hans Spangsberg kommer ikke i en saadan Forsamli
CONC ng, som er Guds frygt. Han burde blive hjemme og passe sine tyvekoster thi som hans Hus er fuldt af Tyvekoster, er hans Hjerte fulde af Djævle. Jeg siger det her, for at I skal sige det til ham." Det blev også troligt berettet til Hans Spa
CONC ngsberg, der ligeledes bruger grov mund mod Carstensen~ og det kommer til rettergang. Hvem der anlægger sag, kan man ikke se af domprotokollen, hvori de første 10 foliosider mang- ier, men rimeligvis er sagen anlagt af Carstensen. Denne før
CONC er et par kvindelige vidner for, at den rette måletønde ligger på loftet i staver, og at Hans Spangebjerg har lånt en måletønde på Krogsgård, som ikke er "brændt". Men Hans Spangsberg kan ligeledes føre kvindelige vidner for, at både den tø
CONC nde, der ligger på loftet i Staver., og den, han har lånt på Krogsgård, men som han påstår, ikke at have brugt, begge er "brændt". Han har brugt en tredie tønde. I indlæggene er ført skarpe ord fra begge sider., særlig fra amts forvalter Du
CONC che og Castensen, og disse skarpe ord bliver ved Skads Herredstings dom kendt døde og magtesløse og må ikke komme nogen til skade på godt navn og rygte. Desuden bliver både Duche og Hans Spangsberg pure frifundet for Castensen tiltale, hvor
af det skønnes, at det er den sidste, der har anlagt sag.
CONC Castensen er naturligvis ikke tilfreds med denne afgørelse men han går ikke den lige vej til landstinget i Viborg, men derimod uden om. Han ansøger nemlig kong Frederik IV om, at der må blive nedsat en kommission for at undersøge herreds ti
CONC ngsdommnen og lægge sagen til rette, forinden den kommer for højesteret. Nedsættelsen af kornmissioner var på den tid ikke usædvanligt i indviklede sager. Efter kgl. befaling nedsættes en kommissIon, bestående af 5 medlemmer: Christian Gyld
CONC encrone til Vilhelmsborg, stiftsbefalingsmand V, Calnein, biskop Thura og råd- og amtmand Krabbe, alle af Ribe, samt landsdommer Tøger Rénberg. For denne kommission fører Maturin Castensen endvidere klage over Duches hustru, der ved et bry
CONC llup i Ribe har brugt ukvemsord Imod ham, som han betegner som en "Pasquil". Hun gør først en undskyldning, da hun bliver stævnet for kommissionen, og tilbyder senere én med hendes egen hånd skrevet tilbagekalde ise. Nej, retten skal dømme,
CONC og den kender da hendes ord døde og magtesløse o.s.v. Men Castensen går heller ikke ram forbi. Hans beskyldning mod Duche er modbevist. For sin usømmelige procedure får han en irettesættelse og ville være blevet idømt en bøde, hvis kommiss
CONC ionen havde været bemyndiget dertil, men den henviser Duche til at søge regnes. Duches indlæg mod Castensen er nærgående. Castensen har til kgl. majestæt indgivet en hård og uforskammet klage, opfyldt med mange usandfærdige beskyldninger, "
CONC som om jeg søgte ham Hæder og Ære fra, mens han søger alle Mennesker". Samme præst er ellers et sært menneske, opfyldt med store og høje indbildninger og foragtelig over for alle "derfor han ikke har ladet sin egen øvrighed urørt udi denne
CONC sin Supplication, idet han melder saaledes: min øvrighed, som ved Sagen ser og tier, hvis rette Aarsag giver sig selv kongen til Kende, Retten er forvendt, og Sagen er Aager og Gerrighed, som gavner mange og elskes". Hans nærmeste øvrighed
er biskoppen, og det er vel ham, han
CONC sigter til. "Men han maa jo ikke være ved sit fulde Vid, som jeg og ikke tror. Han har sidste Gang i Kommissionen 10 Gange beskyldt General Gersdorf og Etatsraad Krabbe som Kommissarier og gjort saadan Bulder og Allarm, som han var fra hans
CONC Vid. Etatsraad Krabbe, som har haft Kommissionen før hans Fader, siger, at han ikke er ret i Hovedet, derfor har jeg given min Fuldmægtig Ordre til at tale alt, hvad han mundtlig bærer paa ham. Hvad skriftligt indgives, faar jeg at besvare
CONC . Han siger til alle, at han ikke burde være Præst, men Fiskal, han bryster sig med, at han kan selv gaa til Kongen saavelsom den største Minister. Derfor gør han og i sit Embede, hvad han vil, og fortæller Bønderne i hans Sogne, saa snart
CONC han kommer hjem fra nogen Rejse, hvad der er foregaaet, og saa lægger han til, alt hvad han kan indbilde dem, "at han har stor Magt og Myndighed baade i Himmelen og paa Jorden." Der kunne rettes mange Klager imod ham, som naar han har prædi
CONC ket over en Delinkvent ved Graven og kastet Jord derpaa, da dog Kongens Brev det forbød. Gud skal vide, jeg af al Magt skyer Processer men jeg nødes at forsvare mig for dette Voldsmenneske, som ikke har et sandt Ord med at fare. Thi at besk
ylde mig for, at jeg lader mig bestikke af Proprietærerne, at jeg maaler med falsk Tønde, det gør kun den, som er galen og fra sin Forstand."
Herefter følger så Duches 8 klagepunkter, hvoraf flere er ret betydelige:
CONC 1.Sidst i Aaret 1715 har Kongen bevilget, at en Kvinde Katrine Lambertsdatter, der var dømt til Døden for at have ombragt sit Barn, maatte begraves paa Kirkegaarden, dog i al Stilhed og uden Jordpaakastelse. Dette har Castensen handlet tvæ
CONC rtimod, idet han 2.Søndag i Advent 1715, da det døde Legeme var optaget af Galgebakken og ført til Kirken paa den Tid, da det ringede til Prædiken, kastede Jord paa Liget og holdt en Tale over Graven til en stor Forsamling i Stedet for at p
rædike.
2.Han beder aldrig i sine Bønner efter Prædiken for Kongehuset undtagen paa de store Højtidsdage.
3.Han gør ingen Forklaring paa Budordene af Katekismus og Børnelærdom sidst i sine Prædikener, som dog Loven tilholder.
4.Han har forsømt at holde Aftensang og Bøn i Jerne Kirke, som er Hovedsognet, de trende store Højtider, som og er imod Loven.
5.Han har forlangt, at Folk skulde gaa til Skrifte og Kirketjeneste, hvorefter de er mødte men saa er hverken han eller nogen anden kommen til Stede, slig Gudstjeneste at forrette.
- Skønt Loven forbyder, at der ved Barnedaab ikke maa indfinde sig mere end
5 Faddere, eaa møder der tit 10 å 12, som nu forleden ved Thomas Madsens Barn i Gammelby, som blev døbt den 4. Marts 1716,, hvor der var 10 Fadde- re, hvilket er en stor Profit, fordi alle Faddere ofrer.
CONC 7.Derimod er han langsom med at se til syge paa det yderste, ja vel ganske tør udeblive, naar han behager,, hvorover 5 Mennesker, nemlig: Hans Sørensen, Vognebøl, og Thomas ibid., Jens Sørensen i Spangsberg, Johanne Chri- stensdatter i Jer
ne og Karen Rasmusdatter i Kvaglund uden Afløsning bort- døde,, endskønt der berettes, at de med Længsel og Attraa har skikket Bud efter Præsten, og han dog ikke til disse har villet komme.
CONC 8,Endelig som han eller hans afgangne Fader, sal. Borgmester Castensen, er Ejer af de Kirker, hvortil han er Sognepræst, nemlig Jerne og Skads Kirker, og har haft dem henved 12 Aar, saa har de, skønt Tienderne er ydede, alligevel ladet Kir
CONC kerne forfalde, taget Blyet af Kirkerne og lagt Tagsten paa i Stedet. I den ene Kirke har der i over 10 Aar ikke været nogen Klokke ophængt at ringe med, og naar man taler med dem derom, saa skyder den ene Skylden paa den anden. Imidlertid
er Kirkerne øde og ganske forarmede, og dog har en kgl. Anordning for nogle Aar siden paalagt Kirkeejerne at vedligeholde Kirkerne sømmelig, hvis de ikke vil have deres Jus og Rettigheder forbrudt."
CONC Sagen trækker i langdrag, og det kniber for Hans Spangsberg at holde ud. Han klager over sin fattigdom og over de mange udsætte lser, som Castensen får ved stadig at stævne ny vidner, over 40, der for resten tit går h~ i- mod, Hans Spangsbe
CONC rg bønfalder den ene gang efter den anden om, at sagen må blive fremmet. Kommissionen afslutter sagen den 22. februar 1718. Man får ikke noget godt indtryk af kommissionens arbejdes dens holdning i sagen er slet ikke heldig. Det lykkes for
CONC Castensen ved den store vidne- førsel at skaffe et så uhyre materiale til veje, at han trods de voldsomme beskyldninger, der under sagens gang rejses imod ham, afkræfter sin modpart. Hertil kommer, at han ikke savner midler til at føre sag
CONC en, medens det kniber for både Duche og Hans Spangsberg. Hans Spangsberg har ikke rent mel i posen. Han påstår rigtignok, at tønden fra Krogsgård sendte han straks hjem, men han kan alligevel ikke benægte, at han har brugt den, og da tønden
kommer til Ribe og bliver målt der, viser den sig endog meget for lille Ja, så ved man hverken ud eller ind. Misligheden skal gå så langt tilbage som til året 1709. Men hele denne sag, der står på i så mange år,, og egentlig
kun drejer sig om skældsord fra begge sider, er ret betegnende for rettergangen for
hen ved to hundrede år siden. Sagen kommer nu for højesteret, hvor især dokumentationen
CONC fylder mange foliosider, og endelig falder dommen d. 19. juni 1721, efter at sagen har varet behandlet for højesteret d. 1., 3., 5., 6., 7., 8., 10., 12., 13., 14., 25., 17., 29., 20., 21., 24., 26. og 27. maj p4 grundlag af kommissionens
indstilling, der imidlertid ikke er enstemmig. Dommen lyder således:
CONC "Da efter Tiltale, Gensvar og denne bemeldte Sags forefundne Beskaffenhed, og efter at Sagen d. 1. -~-- og 27. Maj 1721 for os pro & contra var blevet forestillet, blev Torsdagen d. 19. Juli fornævnte Aar 1721 saaledes af os herom for Ret k
CONC endt og afsagt: Commissariernes ugrundede og ulovskikkede Dom bør som udømt og aldeles uefterrette lig at være, og bør Hans Christensen Spangsberg for sit formastelige Forhold og utillade lige Maaling af kgl. Skattekorn og anden ulovlig Adf
CONC ærd at bøde 500 Rdl. og at betale til Generalfiskalen i Procesomkostninger 500 Rdl. Saa bør og bemeldte Hans Christensen Spangsberg seks Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse paa Skads Herredsting gøre Magister Maturin Castensen en sømm
CONC e lig Erklæring og Afbigt for de hannem saavel mundtlig som skriftlig brugte ærerørige Ord og' at betale til 7-mannem i Processens Omkostninger 200 Rdl. Krigscommissarius Jens Duche bør for sit forinaste lige Forhold med ovennævnte utillade
CONC lige Overmaal paa det kgl. Skattekorn og anden ulovlig og underfundig Omgang at have sit Præsidentsembede forbudt tilligemed sin Hovedlod, af hvilken Genralfiskalen nyder i Processens Omkostninger 100 Rdl. Der foruden bør Jens Duche seks U
CONC ger efter denne Doms lovlige Forkyndelse til Ribe Byting paa egne og Hustrus Vegne at gøre Magister Maturin Castensen en tilstrækkelig Erklæring og Afbigt for de ubekvemme og ublu Ord, som af dennem begge saavel mundtlig som skriftlig imod
CONC fornævnte Mag. Maturin Castensen er brugt. Og nyder bemeldte Mag. Maturin Castensen i Processens Omkostninger af Jens Duches Hovedlod 600 Rdl. Herreds foged Christen Bygum bør for ------ Rettens Behandling at bøde 20 Lod Sølv til ----
CONC og betale i Processens Omkostninger til Generalfiskalen ---- Rdl. og til Mag. Maturin Castensen 50 Rdl, Men Herredsskriveren Søvren Dunck og Sætteskriveren Christen Sørensen bør for GeneralfiskaZens Tiltale i denne Sag fri at være. De
CONC haarde og nærgaaende Beskyldninger, Sigtelser og Irettesættelser, som Mag. Maturin Castensen af Hans Christensen Spangsberg, Jens Duche og hans Hustru, Herredsfoged Christen Bygum eller andre i denne Sag enten skriftlig eller mundtlig er bl
CONC even bebyrdet med, bør ikke at komme til Præjudice paa hans Embede eller gode Navn og Rygte i nogen Maade, men være som usagte og uskrevne, døde og magtesløse. Stiftsbefalingsmanden Henrik v. Calnein bør for sine vrange og stridige Erklærin
ger og Attester at bøde til Vor Frelser Kirke 300 Rdl.
De fem Conv'nisarier, Dommen i denne Sag har underskrevet, men ikke efter
Loven lyde ugen afsagt, og i lige Maade for anden deres mislige og uforsvar
lige Forhold i denne Sag bør at bøde til Vor Frelsers Kirke hver 20 Rdl.,
saa og at betale til Mag. Maturin Castensen i Processens Omkostninger samt
lige 150 Rdl. Angaaende de haarde og ubetænksomme E~pressioner, Mag. Matu-
nn Castensen for Højesteret har brugt ---------------- Güldencron -----------------
gode Navn og Rygte i nogen Maade. Prokuratorerne Bertel Bjørnsen og
Dines Leth for deres uanstændige Rettergangsmaade og - at bøde til
Vor Frelsers Kirke hver 20 Rdl."
Den lange retstrætte, der begynder med sygebesøget i Strandby d. 15.
oktober 1714 og ender med højesteretsdom af 19. juni 1721, har altså på det
nærmeste varet i 7 år og har i virkeligheden kun drejet sig om skældsord
og sludder. Udfaldet er for så vidt glimrende for Maturin Castensen, som
får alle dømt, der har haft med denne sag at gøre; kun Skriveren bliver
frikendt. At herreds fogeden bliver dømt, er ikke så mærkeligt, det skete
nok ikke så sjældent på den tid, "at han dømte fejl første Gang". Herreds-
fogden blev på den tid om ikke valgt så jo dog udpeget af tingmændene ud
af deres egen midte og kunne umuligt Være ordentlig kendt med lov og ret.
Men at alle kommissionsmedlemmerne bliver dømt og desuden to prokuratorer,
er jo påfaldende. I procesomkostninger bliver han i alt tilkendt 1000 Rdl.
I kommissionen bliver fremlagt en afskrift af en henvendelse, som biskop
Thura stillede til provstemødet i Ribe d. 17. juni 1716 "om Edsaflæggelse".
Heri udtaler han sin frygt for, at menigmand mangler den rette forståelse
af edens betydning. Men kunne det nu ikke gerne tænkes, at Castensen har
fremlagt denne afskrift for at lamme sin modpart? Det er en hård dom., Hans
Spangsberg får. Det er mange penge, han må af med; men han må have været en
rig mand. Det viser alene hans prægtige gravsten uden for Jerne Kirke, hvor
CONC på han er afbildet med sin hustru og deres børn. Hans Spangsberg forlangte på sit dødsleje, at der ikke måtte tales ved hans grav; men det kunne Castensen ikke undlade, og hvad enten han har sagt om ham, "at han Var en Skidt", eller "at h
an havde Været en trættekær Mand", så viser det, at de to ikke er blevet forligte, medens de var "paa Vejen."
I Riberhus Amts Skifteprotokol 1746-1754, Fol. 137, findes følgende kon
trakt: "Efter at det Hafde Behaget Dend Aller Høyeste Gud Udi Aaret 1737 fra mig
ved Døden at Bort Kalde min Sall. Mand, Hans Christensen Spangsberg udi
Strandbye: Rafver vedkommende Røye Øvrighed og Skifte Forvalter Strax efter
Hans Død foretaget een dend paafølgende 29de Martij 1738 sluttet Skifte
CONC Forretning efter bemeldte Min Sallig Mand og derved boens Beløb mellem mig og mine børn Ved Hvilcket Skifte ieg, Edel Christensdatter, Sahl. Hans Spangsbergs, efter dend mig meddeelte Lod Seddels forme lding er bleven tillagt et og andet ud
CONC i Arve Part, som skulde være af Værdie 1756 Rdlr. 4 Mk. 15 3/7 Sk., Hvorefter ieg, Edel Christensdatter, nu udi saadann min bedrøvelig Encke Sæde Haver hensidet og opholdt mig hos min Sønn, Morten Hansen Spangeberg i Strandbye, nesten udi E
CONC lleve Samfulde Aar og midlertidig desværre maattet befinde, at ey allene een deel af dend tilstaaende Gield mig ved bemelte Skifte er bleven tillagt for mig er U=Viss. Men end og at det øvrige baade Jordegods og andet, som mig udi min Lod v
CONC ed bemeldte Skifte er bleven tildeelt, formede lst de indfaldende Vanskelige og besværlige tiider haver tabt meget af dend Verdie, det paa oft fornævnte Skifte efter min Sallig Mand var ansat og Taxeret for, og aldt saa mine Midler nu ikke
CONC nær af den beløb, som de ved bemelte Skifte er beregnet til, Allerhelst da ieg endog har vcerit beføjet deraf at optage een og Anden Summa til min fornødne Subetence, Og da ieg nu ved Aarenes tiltagelse giøres saa gammel, at ieg ikke hereft
CONC er kand vendte at blive af de Kræfter, Self til mine børns og Arvingers beste i fremtiiden at kand forrestaae og Conservere det, som ieg endnu af bemeldte mig tillagde Midler haver i behold. Hvorfore ieg udi Ober Formynderen hans Exellence,
CONC høy Velbaarne hr. Geheime Raad og Stift befallingsmand von Gabe lls hans Fuld'næg'tiges, Sr. Peder Ussing af Riibe, og Samtlige mine BØrns og Børne Børns samt Deres beskickede Form ynderes og Curatores hos og overværelse Haver giordt et Ny
CONC e anslag over mine endnu i behold havende Midler. Og da i henseende til mine Midlers beløb, og for at samme kand komme min arfv, Inger til Nytte Udi Dend Hellige Trefoldigheds Navn, Resolveret samt med min Broder og Laugværge, Sr. Christen
CONC SØrrensen i Strandbye, og Samtlige mine Børns Eller Børne Børns samt Deres Formynderes og Curatores Villie Raad og Samtykke Besluttet, om bemelte mine endnu i behold havende Midler med min Kiære Sønn, Morten Hansen Spangsberg udi Strandbye,
til min og Arvingers beste udi fremtiiden at oprette, slutte og indgaae saadan Contract, som følger:
1.
CONC Afstaar, Bortsælger og overdrager ieg, Edell Christensdatter, fra mig og mine Arvinger til min Kiære Sønn, Morten Hansen Spangsberg, og hans Arvinger efterskrefne af det mig ved Lod Seddelen paa Skiftet Efter min Sallig Mand tillagde Jor
degods, som ieg endnu haver i Behold, Nemlig: Min anpart forhen vurderes for 159 Rdlr. 3 14k. 6 1/14 Sk. udi Hans Sallig Faders forhen paaboende Gaard i Strandbye, staaende for Hartkorn 5 Tdr. 5 Skp. 2 Fjdk.,
Min Anpart udi Pouel Pouelsens Stæd i Rousthøye, staaende for Hartkorn 1 Td.
7Skp. 3 Fjdk. i Alb., som Ved min Sallig Mands Skifte er Wurderet for 74
Rdlr. i Mk. 7 1/4 Sk., Een Gaard i Sielborg, staaende for Hartkorn 3 Tdr. 5
Skp. i Fjdk., Een gade Huus ibidem, staaende for Hartkorn 3/4 Alb., Een boel
ibemelte Sielborg, staaende for Hartkorn 5 Tdr. i Alb., Samt een Tolfte
Part udi Skipper Gravers Iversens i Hierting hccns førende Skib, Hvilcket
aldt bemeldte min Sønn, Morten Hanssen Spangsberg, og hans arvinger Alleene
til Evindelig Arv og Biendom skal tilhøre og efter min og Laugværges til
hannem derpaa under Dags Dato udgivne Skiødes formelding.
2.
Afstaar og overdrager ieg, Edel Christens Daatter, fremdeeles herved fra
mig og mine Arvinger til bemelte Sønn, Morten Spangsberg, og hans Arvinger
alle mine øvrige Midler, som ieg endnu haver i behold., af de mig Ved bemel-
te Skifte forretning og Lodseddel efter min Sall. Mand tildeelt og tilfal-
den Være sig endten af tilstaaende gield, Reede Penge, Guld Sølf, Thin,
Kaaber, Mcessing, Jernfang, Blikthøy, Glasse, Bøgger., Træ Vahre, Steen Tøy,
Lim Tøy, Sange Klceder, Levendes Creature og min Sallig Mands Gang Klæder,
Med aldt andet, af hvad Navn Nævnes kand, som ieg endnu er eiende og mig
ved Skiftet efter min Sal lig Mand efter dend til mig expederede Lod Seddels
forme lding er tilfalden, hvilcket alt bemeldte min Sønn Morten Hansen Spangs-
berg, og arvinger skal have, nyge, bruge og Beholde samt være berettiget sig
saa nyttig at giøre, som hand eller de best vide3 vil og kand, hvorfore iieg,
Bemeldte til mig udstædde Lod Sæddel hermed til hannem overleverer.
Derimod og for det
3.
Lover og tilforpligter ieg mig, Morten Hansen Spangsberg, og mine Arvin-
ger herved i Kraftigste og Forbindeligste maade for ovenstaaende min Kiere
Moder til mig giorte overdragelse At udbetale til mine Søskende og claris
Børn Udi vedderlag for dend Arve Pardt, dem ellers efter min Moder kunde
tilfalde, efterskrevne Summer:
- Til min Eldste Broder, Sal. Chresten Spangsbergs Sønner, Nemb lig til
Niels Christensen i Ugelvig 50 Rdlr.
og til Søren Christensen ibidem 50 - - Til min anden Sallig Broder Søren Hanssen af Boldesager
hans efter latte Børn, som ere 3 Sønner og 2de Døttre
Eller paa Deres Vegne til Deres Formyndre og Curatores
Ligeleedes 100 - - Til min yngre Broder Niels Hansen af Gammelbye 100 -
- Til min ældste Søster Mette Hans Daatter,
havende til ægte Søren Eschildsen udi Hygom50Rdlr.
5.Til min anden Søster Else Hans-Daatter,
havende til ægte Christen Pedersen i Nourup50 -
6.Til min yngere Søster Maren Hans Daatter,
havende til ægte Hans Sørrensen af bemelte
iVourup50 -
7.Til min yngste Søster Kierstine Hans Daatter,
havende til ægte Hans J. Bass i Strandbye50
Tilsammen500Rdlr.
CONC hvilche foranskrevne Femb Hundrede Rigsdaler ieg til førstkommende ôte Ju- hj indeværende Aar 1748 Lover og tilforpligter mig imod Lovgyldig afkald, saaleedes som for er meldt til mine Søskende samt deres Børn eller Formyn- dere eller Coura
tores udi goed gangbahr Mynt at udbetahle.
Samt derforuden for det
CONC Lover og Tilforpligter ieg mig, Morten Spangsberg, Herved i Kraftigste Maader at forskaffe min Kiære Moder, Edel Christens-Daatter, hendes fornødne underholdning af Klæde og føde3 samt huusværelse og tilsyn udi hendes Levetiid, saaleedes at
CONC hun efterdags som forhen, saa lenge hun lyster, og hendes helbred det tillader, skal have hendes Huusværelse, Seng, Kost og frihed inde hos mig, og ieg og mine Skal agte og ære og gaae hende til haande som Børn Dens Forældre phigtig er, sa
CONC a hun ikke i nogen maader skal have noget at klage, og hvis hun skulle blive til sinds hellere udi sin tiid at ville have sin værelse og ophold for sig selv, skal ieg indrømme hende de 2de Kaminere i Vesterenden af Salshuuset, som med Skors
CONC teen og Kachelovner da Skal forsynes og skicke lig indrettes, da hun udtager hendes Seng, Kiste og fornødne Boeskab samt Thin, Kaaber og Mcessing og anden Huus geraad, som hun til Daglig brug behøver, og Skall ieg da Skaffe hende fri ilding
CONC , Kaaljord, fri befordring til og fra Kierchen og Guds Huus soant befordre hendes Korn til og fra Mølle, lade hendes Brød bage og hendes øll Brøgge, item aarlig inden Mortens Dag levere hende udi Reendt Korn Rug Tree Tønder, Byg Tree Tønde
CONC r, Reede Penge til Salt og Suul Toe Rigsdaler fure Marck, til Slagter Tiid et halvt Sviin, een Fierrendeel Slagtet Nød og Een Koes Melckning, som altiid skal vedligeholdes, samt Toe faar, hvoraf hun skal nyde yngel og Uld, og Naar hun ved D
CONC øeden afgaar, skal ieg lade hende Skicke lig og hederlig Begrave, men hvad hun da, af det hun sig paa aftægten haver medtaget, efterlader, hiemfalder mig og mine Arvinger, alleene undtagen hendes Liv og Gangklæder, hvilche mine Søstere skal
CONC tilhøre, og de være berettiget samme imellem sig at deele, og skulle det behage Gud mig førend min Kiere Moder ved Døden at bortkalde, saa skal hun dog være berettiget af mine Arvinger og efterkommere foreskrevne Aftægt udi hendes Livs Tii
d at nyde, saa denne aftægt udi hendes Livs Tiid bestandig skal hæfte paa dend Gaard, ieg udi Strandbye iboer.
CONC Hvilchen forreskrevne Contract, som samtlige Mine Eddel Christens Daatters Børn og Børne Børn saint Deres Form yndere og Couratores Ved Dens underskrift paa egne og Myndtlingers vegne tilstaar uimodsige lig nu og i fremtiden at være Fornøye
t med.
CONC Saaleedes ubrødeligen og uigien Kalde ligen paa alle sider skall holdes og efterkommes, Det bliver ey alleene af mig og bemelte min Laugværge, men endog med Saint lige mine Børns og Børne Børns samt Deres beskickede Formynderes og Curatores
underskrift Bekræftet og Stadfæstet samt formaaet Christen Jørgensen og Peder Knudsen, Begge af Strandbye, samme med mig til vitterlighed at underskrifve.
CONC Og til udermeere Stadfæstelse og bekræftelse udZ2edes underdanigst Hans Excellence, Høy Velbaarne hr. Geheime Raad og Stiftsbefalingsmand von GaBell som Skifte Forvalter og Ober Formynder herpaa ville tegne Hans Ratification, og at denne Co
ntract derefter udi Amtets Skifte Protocoll til efterretning udi fremtiden maae blive indført.
Datum Strandbye dend l4de Februai 1748.
Edell Christens Daatter,
Sal. Hans Spangsbergs.
Morten Hansen Spangsberg.
Efter begiering som Laugværge underskriver
Christen Sørensen.
Med forreskrevne Contract ere vi underskrevne udi alle maader fornøyet og Vel tilfreds, som hermed under vores Hænder paa egne og Myndtlingers vegne tilstaaes.
Niels Christensen Ugelviig.Søren Christensen Ugelviig.
Christen Sørrensen Boldesager. Niels Sørrensen Boldesager.
Som Curator for Christen og Niels Sørren Sønner underskrifver
Niels Christensen Uge ivig.
Som overværende og til Vitterlighed underskriver
Peder Knudsen.Christen Jørgensen.
Paa egne og min Sal. broders 2de Døtteres vegne.
Niels Hansen Gammelby.
paa min Hustrue Mette Hans-Datters vegne.
Søren Eschesen.
Paa min Hustrue Else Hans Daatters vegne.
C.P. Spangsberg.
Paa min Hustrue Maren Hans-Daatters vegne.
Hans Sørrensen.
Paa min Hustrue Kierstine Hansdaatters vegne.
H.J.S.Dase.
CONC Forreskrevne Contract Bliver hermed paa Hans Excellence, Høy Veibaarne Hr. Geheime Raad og Stiftsbefallingsmand von Gabe lis Vegne efter ordre Ratificeret under Høy bemeldte Hans Exellences Signette og er een Gienpart deraf til Protocoliati
on udi Amtets Skifte Protocoll leveret, hviicket tilstaaes af underskrevne.
Som Fuldmægtig
P.N. Ussing.
At forbemeidte Copias Contract Er lige lydende med Originalen udi alle sine ord og Puncter, det blifver herved af mig fuldkommen Attesteret.
Strandbye dend 24de Februarij 1748.
M. H. Spangeberg."
CONC Det blev altså sønnen Morten Spangsberg, der fik gården i Strandby efter sin Far, og han har ligeledes været en veistående mand, hvilket hans gravsten uden for Jerne Kirke viser, den er dog ikke så prægtig som faderens. Morten Spangsberg gi
CONC ftede sig i året 1748 med Kirstine Pouisdatter, pastor Castensens sidste husholderske, men hun døde efter 7 åre ægteskab, og så giftede han sig anden gang med Ida Sofie Rodriquez, der overlevede ham. Hans gravsten giver ham et smukt eftermæ
CONC le. Men hans endeligt var sørgeligt: "Paa hans Rejse mellem Hjerting og Strandby Natten mellem d. 3. og 4.Februar 1772 blev han af Is og Vand henreven fra de levendes Land, og da havde han levet 3 Maaneder over 56 Aar", fortæller hans grav
sten.
Samme Morten Spangsberg fik d. 11. august 1740 bevilling på kroen i Strandby.