Mit familietræ

Han blev døbt den 13. april 1846, og faddere ved dåben var gårdmand Jørgen sørensen og hustru og pigen Maren Rasmusdatter, alle af Kjersing, gårdmand Sørensen, Torrup, samt ungkarl Jens Sørensen, BrixbølI sin ungdom tilbragte Søren Peter Willadsen 2 Vintre på den grundtvigske højskole i Askov, og her modtog han en lære og en vækkelse, der prægede livet igennem. Efter at højskoleopholdet var afsluttet, kom han senere i med mænd og kammerater, han på skolen havde lært at kende, og som indvirkede på ham i politisk, religiøs og folkelig retning. Ved giftermålet overtog han sin fødegård, der var på 200 tdr. land, og stod nu velrustet til at begynde sin manddomsgerning. Opgavernelod heller vente længe på sig Det var i den tid, bønderne var begyndt at blive politiske vogne. Der var den gang nærmest kun 2 politiske partier, Højre og Venstre, men Højre var det dominerende parti i rigsdagen, fordi det havde flertal.nu ville Venstre prøve på at få rollerne byttet om det kom herved til en kamp, hvorved der gik høje politiske bølger over hele landet. Der agiteredes, der ho1dtes møder, og der oprettedes grundlovsværneforeninger. For den her på egnen oprettede forening valgtes Søren Peter Willadsen til formand, og han lå ikke på den lade side. Han var en ivrig agitator og havde nok sin lod og del i, at kredsen blev en så udpræget venstrekreds. Han var medstifter af og sad ~- bestyrelsen for adskillige institutioner med sociale formål. I 12 år var han formand for Bryndum V. Nebel Sogneråd, og han udførte sit arbejde punkt ligt og samvittigheds fuldt. 1879-80 flyttede han gården ud i heden og byggede den både solid og rummelig. Heden er for længst opdyrket, og gården ligger nu midt i ager marken omgivet af en 3 tdr. land stor plantage mod Vest og nord og en stor smuk have mod syd. Der er her udført et stort og godt arbejde. Det skal dog ikke glemmes, at hans trofaste hustru har været ham en meget betydelig støtte og draget sin del læsset. De forskellige offentlige hverv, han havde, medførte, at han ofte måtte ud på rejse, og når han Var hjemme, sad han en del af tiden ved sit skrivebord, og da måt
te Ellen, der aldrig sparede sig, undertiden tage ledelsen i sin hånd, så driften kunne gå sin vante gang. Solobakkegård bev i 1911 afhændet til sønnen Olav Holger Willadsen.